-
1 avseende
substantiv1. betydning, vægt2. henseende, hensynLämna utan avseende, utan avseende på person
Med henblik på noget, med hensyn til noget
I det avseendet; i visst avseende; i alla avseenden
Når det drejer sig om det; til en vis grad; når det gælder alt, på alle måder
-
2 avseende
substantiv1. betydning, vægt2. henseende, hensynSærlige udtryk:Lämna utan avseende, utan avseende på person
Med henblik på noget, med hensyn til nogetI det avseendet; i visst avseende; i alla avseenden
Når det drejer sig om det; til en vis grad; når det gælder alt, på alle måder -
3 slå på
uregelmæssigt verbum1. dreje/lukke op for (radio, motor m.m.)Slå på teven så vi kan höra nyheterna!
Luk lige op for fjernsynet så vi kan høre (se) nyhederne!
-
4 slå på
uregelmæssigt verbum1. dreje/lukke op for (radio, motor m.m.)Slå på teven så vi kan höra nyheterna!
Luk lige op for fjernsynet så vi kan høre (se) nyhederne! -
5 fälla
I substantiv1. fælde, fangstredskab2. noget, der kan forårsage problemer (øget brug som sidste led i sammensætn.)Stackars Bo, han sitter fast i mansfällan
Stakkels Bo, han er fastlåst i sin mandsrolleHur tar du dig ur stressfällan?
Hvordan får du viklet dig ud af stressfælden?Sammensatte udtryk:djurfälla; mullvadsfälla; råttfälla
dyrefælde; muldvarpefælde; rottefældeSærlige udtryk:II verbum1. fælde, vælte2. dømme (jura, lov og ret m.m.)W. blev fälld för många års spioneri
W. blev dømt for mange års spionvirksomhed3. skyde4. ytre5. tabe (om fx hår), falmeMine bukser falmer, når de bliver vasketSærlige udtryk:Afgøre (bestemme) hvordan noget vil blive (gå, udvikle sig) -
6 fälla
I substantiv1. fælde, fangstredskab2. noget, der kan forårsage problemer (øget brug som sidste led i sammensætn.)Stackars Bo, han sitter fast i mansfällan
Stakkels Bo, han er fastlåst i sin mandsrolle
Hur tar du dig ur stressfällan?
Hvordan får du viklet dig ud af stressfælden?
djurfälla; mullvadsfälla; råttfälla
II verbumdyrefælde; muldvarpefælde; rottefælde
1. fælde, vælte2. dømme (jura, lov og ret m.m.)W. blev fälld för många års spioneri
W. blev dømt for mange års spionvirksomhed
3. skyde4. ytre5. tabe (om fx hår), falmeMine bukser falmer, når de bliver vasket
-
7 slag
I substantiv1. (hårdt) slag, hug, heftig/rytmisk bevægelse m.m.2. (klokke)slagNår kirkeklokken har slået seks slag, sætter vi os til bords
3. slag, kamp, batalje, træfning (militær)4. bevægelse (langs/rundt noget)5. kort stund, øjeblik6. pludselig begivenhed, noget afgørende7. slagtilfælde eller lign. (sygdom, helse)Leni sitter i rullstol, hon har drabbats av slag
L. sidder i kørestol, hun er blevet ramt af et slagtilfælde
8. om konflikt, konkurrence m.m.9. opslag, reversIkke vente længere, men beslutte sig nu
Slå et slag for noget, gøre reklame for noget, få folk til at interessere sig for noget
Skræmme nogen, gøre nogen meget bange
Vara i slag; Vara ur slag
Være i form; Ikke være i form
I ett slag, med ett slag
Slag i slag, tæt efter hinanden
På slaget tolv (två, sex, sju m.m.)
II substantivPå slaget tolv (to, seks, syv m.m.)
1. slags, sort, artKakbord med olika slags (sorters) tårtor: glasstårta, gräddtårta, nöttårta m.m.
Kagebord med forskellige slags lagkager: islagkage, flødeskumslagkage, nøddetærte m.m.
2. typeEtt slags tyg till stolarna, ett annat till fåtöljen
Ét slags stof til stolene, et andet til lænestolen
Vilken slags undervisning går du in för?
Hvilken slags undervisning går du ind for?
Vad för slag? (ikke så almind. mere), Hur sa?
Hvadbehager (hvabehar)? Hvad (for noget)?
-
8 slag
I substantiv1. (hårdt) slag, hug2. om slag der lyder, høres, føles, heftig rytmisk bevægelse m.m.Når kirkeklokken har slået seks slag, sætter vi os til bords3. slag, kamp, batalje, træfning (militær)4. bevægelse (langs/rundt noget)5. kort stund, øjeblik6. pludselig begivenhed, noget afgørende7. hårdt slag/modgang, slagtilfælde eller lign. (sygdom, helse)Leni sitter i rullstol, hon har drabbats av slag
L. sidder i kørestol, hun er blevet ramt af et slagtilfælde8. hårdt slag mod en eller anden genstand (om musikalske og idrætslige sammenhænge)9. opslag, reversSærlige udtryk:Ikke vente længere, men beslutte sig nuSlå et slag for noget, gøre reklame for noget, få folk til at interessere sig for nogetSkræmme nogen, gøre nogen meget bangeVara i slag; Vara ur slag
Være i form; Ikke være i formEt slag i ansigtet, en grov krænkelse, en skuffende optræden m.m.Et slag i luften, et halvhjertet forsøgI ett slag, med ett slag
Slag i slag, tæt efter hinandenPå slaget tolv (två, sex, sju m.m.)
På slaget tolv (to, seks, syv m.m.)II substantiv1. slags, sort, artKakbord med olika slags tårtor: glasstårta, gräddtårta, nöttårta m.m.
Kagebord med forskellige slags lagkager: islagkage, flødeskumslagkage, nøddetærte m.m.2. typeEtt slags tyg till stolarna, ett annat till fåtöljen
Ét slags stof til stolene, et andet til lænestolenVilken slags undervisning går du in för?
Hvilken slags undervisning går du ind for?Særlige udtryk:Vad för slag? (ikke så almind. mere), Hur sa?
Hvadbehager (hvabehar)? Hvad (for noget)?Ensam i sitt slag; Unik i sitt slag
Den eneste af sin slags; Unik, enestående -
9 grund
I substantiv1. stabil konstruktion (cement, sten m.m.) som noget står på2. bund, underlag3. noget grundlæggende, som man bygger videre på4. grund, årsagLigge til grund for noget, være vigtig/afgørende for noget
Sakna grund/Vara utan grund
Være forkert, ikke stemme
I grund och botten/I grunden
I bund og grund, i grunden
På grund av, p.g.a.
På grund af, pga
II substantivUden en god grund, uden at vide nøjagtig hvorfor
Båten seglade bröllopsgästerna hem, men stötte på ett undervattensgrund och kantrade
Båden sejlede bryllupsgæsterne hjem, men stødte ind i et undervandsskær og kæntrede
III adjektivGå på grund, stöta på grund (grundstötning)
1. grundet, lavvandet, fladUd for B. er det meget lavvandet
2. overfladisk -
10 grund
I substantiv1. stabil konstruktion (cement, sten m.m.) som noget står på2. bund, underlag3. noget grundlæggende, som man bygger videre på4. grund, årsagSærlige udtryk:Ligge til grund for noget, være vigtig/afgørende for nogetSakna grund/Vara utan grund
Være forkert, ikke stemmeI grund och botten/I grunden
I bund og grund, i grundenPå grund av, p.g.a.
På grund af, pgaUden en god grund, uden at vide nøjagtig hvorforII substantivBåten seglade bröllopsgästerna hem, men stötte på ett undervattensgrund och kantrade
Båden sejlede bryllupsgæsterne hjem, men stødte ind i et undervandsskær og kæntredeSærlige udtryk:III adjektivGå på grund, stöta på grund (grundstötning)
1. grundet, lavvandet, fladUd for B. er det meget lavvandet2. overfladisk -
11 väl
I ubøjeligt substantiv1. vel, velfærd, bedsteII adverbium1. vel, om noget man formoder eller er usikker på (ubetonet)Det här är väl en slags hjälpmedel?
Det her er da vel et slags hjælpemiddel?
2. vel, om noget indlysende (ubetonet)Det förstår du väl att man inte får göra så!
Det ka' du vel nok forstå, at man ikke må gøre sådan!
3. vel, når man vil påvirke nogen (ubetonet)Vi kan väl åka ut på landet redan på torsdag?
III adverbiumKu' vi ikke tage på landet allerede på torsdag?
1. vel, godt, udmærket, lykkeligt m.m. (betonet)Det är för väl att du är här!
Åh, det er godt, at du er her!
Det vore väl, om du var hemma igen!
Det ville være godt, hvis du var hjemme igen!
I heldigste tilfælde, hvis det lykkes
2. grundigt, ordentligt (betonet)Skölj salladen väl!
Skyl sallaten ordentligt!
3. meget, lovligt, rigeligtDu tar i väl mycket, kom ihåg att du just har blivit opererad!
Du tager lidt lovligt meget fat, husk at du lige er blevet opereret!
4. derimodJag träffade inte svågern, men väl resten av familjen
Jeg mødte ikke på svogeren, men derimod resten af familien
5. bruges når noget er færdigt/er afsluttet/er sket, så noget andet kan begyndeVäl anlända till Berlin fick vi tag på en taxi och åkte iväg till lägenheten som vi lånat
Vel ankomne til B., fik vi fat i en taxa og kørte afsted til den lejlighed vi have lånt
Godt og vel, mere end; Godt og vel, udmærket
Väl bekomme!
Velbekomme!
-
12 väl
I ubøjeligt substantiv1. vel, velfærd, bedsteSærlige udtryk:II adverbium1. vel, om noget man formoder eller er usikker på (ubetonet)Det här är väl en slags hjälpmedel?
Det her er da vel et slags hjælpemiddel?2. vel, om noget indlysende (ubetonet)Det förstår du väl att man inte får göra så!
Det ka´ du vel nok forstå, at man ikke må gøre sådan!3. vel, når man vil påvirke nogen (ubetonet)Vi kan väl åka ut på landet redan på torsdag?
Ku´ vi ikke tage på landet allerede på torsdag?III adverbium1. vel, godt, udmærket, lykkeligt m.m. (betonet)Det är för väl att du är här!
Åh, det er godt, at du er her!Det vore väl, om du var hemma igen!
Det ville være godt, hvis du var hjemme igen!I heldigste tilfælde, hvis det lykkes2. grundigt, ordentligt (betonet)Skölj salladen väl!
Skyl sallaten ordentligt!3. meget, lovligt, rigeligtDu tariväl mycket, kom ihåg att du just har blivit opererad!
Du tager lidt lovligt meget fat, husk at du lige er blevet opereret!4. derimodJag träffade inte svågern, men väl resten av familjen
Jeg mødte ikke på svogeren, men derimod resten af familien5. bruges når noget er færdigt/er afsluttet/er sket, så noget andet kan begyndeVäl anlända till Berlin fick vi tag på en taxi och åkte iväg till lägenheten som vi lånat
Vel ankomne til B., fik vi fat i en taxa og kørte afsted til den lejlighed vi have låntSærlige udtryk:Godt og vel, mere end; Godt og vel, udmærketVäl bekomme!
Velbekomme! -
13 öra
substantiv1. øre (anatomi m.m.)Når barnet har ondt i øret skal man hæve hovedenden af sengen et godt stykkeLåt bli att peta dig i öronen - risken finns att örat skadas!
Lad vær' med at pille dig i ørene - du risikerer at skade øret (ørene)!Nu måste ni hålla öronen öppna!
Nu skal I lytte opmærksomt!3. øre, hank, håndtagSammensatte udtryk:hundöra; mänskoöra; ytteröra
æseløre; menneskeøre; ydre øreSærlige udtryk:Ha någons öra, låna sitt öra till någon
Være interesseret i hvad nogen siger og mener, gerne lytte til nogenIrettesætte nogen, skælde nogen ud for noget dumt vedkommende har gjortVære lutter øre, høre opmærksomt og interesseret efterVende det døve øre til, lade som om man ikke hører eller forstårIkke (kunne, ville) tro sine egne ørerTrække sig ud af noget (fordi man aner uråd), blive forsigtigBlive hed om ørerne, blive sat i en besværlig situationIkke være tør bag ørerne (endnu), være ung og uerfarenNoget går ind ad det ene øre og ud ad det andet, noget har ingen effekt (bliver hurtigt glemt igen) -
14 ge
uregelmæssigt verbum1. give til nogen/nogetGe någon en gåva, ge någon en kram, ge någon en utskällning
Give nogen en gave, give nogen et knus, skælde nogen ud
Jag undrar om plommonträdet ger något i år?
Jeg gad nok vide, om blommetrædet giver noget i år?
Vill du ge (räcka) mig lite socker och grädde!
Vil du gi'mig sukker og fløde!
Vad fick du ge för den nya storskärmen?
Hvad måtte du gi' for den nye storskærm?
3. indbringe, give som resultat4. opføre, arrangereDet var dig, der gav sist
Anstrenge sig, arbejde hårdt
"Ge oss i dag det bröd vi behöver", "Vårt dagliga bröd giv oss i dag" (äldre uttryck)
"Giv os i dag vort daglige brød" (bøn til Herren)
Jag ska ge dig!
Du skal få tæsk!
Vad ger du mig för det?
Hva'siger du til det?
-
15 slå upp
uregelmæssigt verbum1. slå op, lede efter noget i fx en ordbogDet är riktigt, jag har slagit upp det i Nationalencyklopedin
Det er rigtigt, jeg har slået det op i N.encyklopædien
2. åbne nogetSlå upp portarna, slå upp ögonen
Åbne portene, slå øjnene op (åbne øjnene)
Slå upp böckerna på sidan 47 (fyrtiosju)!
Slå op (åbn bøgerne) på side 47!
3. skænke/hælde opSlå upp en kopp choklad åt mig!
Hæld lige en kop kakao op til mig!
5. gøre det forbi, afslutte et forhold -
16 ge
uregelmæssigt verbum1. give til nogen/nogetGe någon en gåva, ge någon en kram, ge någon en utskällning
Give nogen en gave, give nogen et knus, skælde nogen udJag undrar om plommonträdet ger något i år?
Jeg gad nok vide, om blommetrædet giver noget i år?Vill du ge (räcka) mig lite socker och grädde!
Vil du gi´mig sukker og fløde!Vad fick du ge för den nya storskärmen?
Hvad måtte du gi´ for den nye storskærm?3. indbringe, give som resultat4. opføre, arrangereDet var dig, der gav sistSærlige udtryk:Anstrenge sig, arbejde hårdt"Ge oss i dag det bröd vi behöver", "Vårt dagliga bröd giv oss i dag" (äldre uttryck)
"Giv os i dag vort daglige brød" (bøn til Herren)Jag ska ge dig!
Du skal få tæsk!Vad ger du mig för det?
Hva´siger du til det? -
17 slå upp
uregelmæssigt verbum1. slå op, lede efter noget i fx en ordbogDet är riktigt, jag har slagit upp det i Nationalencyklopedin
Det er rigtigt, jeg har slået det op i N.encyklopædien2. åbne nogetSlå upp portarna, slå upp ögonen
Åbne portene, slå øjnene op (åbne øjnene)Slå upp böckerna på sidan 47 (fyrtiosju)!
Slå op (åbn bøgerne) på side 47!3. skænke/hælde opSlå upp en kopp choklad åt mig!
Hæld lige en kop kakao op til mig!5. gøre det forbi, afslutte et forhold -
18 täcka
verbum1. (over)dække, skjule noget under/bagved noget2. dække, tage hensyn til3. dække, rapportere fra nogetS. dækker også, hvad der foregår (af begivenheder) i København (Sydsvenskan, uafhængig, liberal sydsvensk avis)Du täcker Nisse, han är farlig!
Du dækker Nisse, han er farlig! -
19 gillra
verbum2. hænge, sætte noget op (ustabilt arrangement) -
20 slump
substantiv1. tilfælde, træf, held2. rest(lager)
См. также в других словарях:
indfælde — ind|fæl|de vb., r, de, t (indsætte noget i en overflade som udsmykning e.l.) … Dansk ordbog
§ 48. Helsætninger — Det er normalt punktum der bruges til at adskille helsætninger, men ofte hører to eller flere helsætninger så tæt sammen at det er tilstrækkeligt at adskille dem med komma: (1) MELLEM HELSÆTNINGER DER ER FORBUNDET MED KONJUNKTION Der sættes komma … Dansk ordbog
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
§ 20. Fælleskøn eller intetkøn? — (1) SUBSTANTIVER MED ÉT GRAMMATISK KØN De fleste substantiver har kun ét grammatisk køn: fælleskøn eller intetkøn. De enkelte ords køn fremgår i hvert enkelt tilfælde af Retskrivningsordbogen, fx kan|ni|bal sb., en .. flag sb., et .. (2)… … Dansk ordbog
§ 59. Replikgengivelse — (1) REPLIKTEGN Replikker, direkte tale, kan gengives med replikstreg (talestreg) eller anførselstegn eller uden brug af særlige repliktegn: Er De kommet noget til? spurgte betjenten. »Er De kommet noget til?« spurgte betjenten. Er De kommet noget … Dansk ordbog
Sukkersyge — Hvad er sukkersyge? Diabetes (sukkersyge) er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale. Der findes to væsentlige former for diabetes. Det drejer sig om: 10 Type 1 diabetes eller ungdomsdiabetes. Denne type… … Danske encyklopædi
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele — (1) GENERELT Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma … Dansk ordbog
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog
Warszawapagten — (WP) var en militær organisation, der udover Sovjetunionen omfattede de dengang kommunistisk styrede stater i Central og Østeuropa. WP blev formelt kaldt traktaten om venskab, samarbejde og gensidig bistand. Pagten blev undertegnet i Warszawa den … Danske encyklopædi
Fossil — Et fossil, eller en forstening er aftrykket af et dyr eller en plante i sten eller i sjældne tilfælde i rav. Specielt havlevende dyr kan findes som forsteninger i skrænter, der er gammel havbund, der ved jordens forskydninger er hævet op og… … Danske encyklopædi
Kausativ — Angiver at en person lader en anden person gøre noget for sig. Bevirkende, hensætte i en tilstand, få til at (blive), lade. Syn. Faktitiv. Ex: jeg lod ham komme jeg fik ham til at komme falde fælde (få til at falde) ren rense (få til at blive… … Danske encyklopædi